Faktuelt om mødebooking

Hvad er mødebooking

Hvis man søger på mødebooking, får man forskellige resultater.
Et af dem er selvfølgelig den altrummende side Wikipedia, hvor man kan få lit af vide om, hvad det betegner og processen bag mødebooking.
Ifølge Wikipedia handler mødebooking om en kontakt pr. telefon, hvor omdrejningspunktet for sælgeren er at arrangere et salgsmøde med en – ofte ny – kunde. Disse opkald foretages af enten den ansvarlige sælger for salgsmødet eller en af sælgerens ansatte, som dermed får titlen mødebooker.
Man kan også læse sig til oprindelsen af mødebooking ifølge Wikipedia; den udspringer nemlig af kategorien telemarketing.
Telemarketing er for den almene borger nok mest kendt for de telefonsælgere, der ringer privat til folk og forsøger sig med direkte salg over telefonen. Ofte vil det være et tilbud i forbindelse med en kampagne, et nystartet firma eller et nyt produkt.

Outsourcing af mødebooking

Der findes mange firmaer, som varetager mødebooking for større kunder. Det kan være smart at få en anden til at varetage selve opkaldet for sig. Kontakten med kunden over telefonen er nemlig ikke nødvendigvis ens spidskompetence, selvom man kan have skabt et godt produkt.
Så kalder man det at outsource selve mødebookingen. Outsourcing er noget, der som regel først sker, når virksomheden, der ønsker at sælge, har vokset sig til en større virksomhed.
Det kan nemlig godt blive en temmelig dyr affære med mødebooking i dag. De fleste sælgere i telefonen er aflønnet pr. succes i telefonen eller med en fast timeløn, hvor der så tilføjes en økonomisk bonus ved et salg. På den måde opnår sælgeren, der står for kontakten over telefon, en meget høj timeløn, hvis personen er god til telefonsalg.
Det betyder dog også, at vedkommende kan risikere at arbejde med en lav timeløn, hvis personen – og altså også firmaet – ikke opnår ret mange succeser.